På Café de Atlantico

Som en falleret revolutionær sidder jeg på Café de Atlantico
og nyder mit livs eftermiddage
som den smidigste tobak blødgøres jeg af Salsaens rytmer

Barens blå skygger køler min erindring
om varme støvede dage i olivenlundenes orange støv.

Den krydrede dybrøde vin dulmer,
og jeg ser kun glimt af skikkelsen i den oversavede tønde
svejende under fuglens bug
som den glider hen over de grønne træer.

Orkestret spiller Ché cha cha
alt jeg hører er havet der slår ind mod molen,
på en café uendeligt langt mod syd.