Digt til dig

Efterårsbladene falder gule

Jeg indånder den klare luft

Bølgerne raser mod stranden

Jeg står fast i brændingen

Verden spinder hurtigere og hurtigere

Jeg lægger nakken tilbage i lænestolens hvide uld

Et sted derude køres benzintankens giftige jord bort

Jeg drikker græssets kølige morgendug

Marker brændes af på den forkerte årstid

Jeg samler forråd til vinteren

Krybskytter løber lydløst langs vandhullet

Jeg passer på mig og mine

Et sted lykkes igen en forbrydelse

Jeg gør mit bedste som jeg vil gøre det i morgen

Du viste dig så at være en anden

Jeg har altid været den jeg er

I døde fra mig

Jeg fulgte jer til dørs

Noget forsvandt

Jeg lever videre

Nogen holder op

Jeg holder med mig selv

En stjerne eksploderer uendeligt langt borte

Varmen løber tilbage i mit hjerte

En morgen stod solen igen op

Jeg står atter ved mig selv.