Du ringede og flængede min formiddag
Du ringede og flængede min formiddag.
Stod bag bruseforhænget mens din verden brød sammen.
Tog hånden op til munden hver gang du tog et skridt videre ud i ulykken lod vandet løbe ned over spændingerne i mine tindinger.
Det var virkeligt.
Så videre t teksten til alt ligegyldigt.
|