Landmandshjerte
Jeg er tættere på dig end du kan li’
men jeg mister dig
vi mister dig
den eneste der ikke mister dig
er dig.
Du er det modigste og stærkeste jeg har kendt
alligevel måtte jeg ikke se dig nøgen
hverken i forstanden
eller under vandkanden bag huset.
Vi gik samme vej
du trak mig i den anden retning
du redede mit liv mere end en gang
men jeg kunne ikke redde dig
og vi skilles nu
på selv samme hektar
uigenkendelig fra dengang.
Hvem skal jeg nu dele myten om fremskridtet med?
hvem skal spidde mine påstande
om at det nok skal gå?
Du står over for en anden verden
vi over for fimbulvinteren
alligevel er alt herfra en gave
det var en ære i denne verden
fik jeg sagt tak?
Hø-vognene kørte forbi vinduet
mellem os og markerne
uendelige i tusmørket
vi to ved hvad det betyder
men det er lige meget
for vi var sammen en sidste gang.
Mine arme er faldet af
men jeg kan stadig se dig
dit hjerte findes
hvor højsommerens lys bevæger
din hjemegns grønne ærtemarker
men du ville nægte det
hvis jeg gerne ville have dig til at tro det.
Jeg står nu selv for resten.
|