Landmandshjerte

Jeg er tættere på dig end du kan li’

men jeg mister dig

vi mister dig

den eneste der ikke mister dig

er dig.

Du er det modigste og stærkeste jeg har kendt

alligevel måtte jeg ikke se dig nøgen

hverken i forstanden

eller under vandkanden bag huset.

Vi gik samme vej

du trak mig i den anden retning

du redede mit liv mere end en gang

men jeg kunne ikke redde dig

og vi skilles nu

på selv samme hektar

uigenkendelig fra dengang.

Hvem skal jeg nu dele myten om fremskridtet med?

hvem skal spidde mine påstande

om at det nok skal gå?

Du står over for en anden verden

vi over for fimbulvinteren

alligevel er alt herfra en gave

det var en ære i denne verden

fik jeg sagt tak?

Hø-vognene kørte forbi vinduet

mellem os og markerne

uendelige i tusmørket

vi to ved hvad det betyder

men det er lige meget

for vi var sammen en sidste gang.

Mine arme er faldet af

men jeg kan stadig se dig

dit hjerte findes

hvor højsommerens lys bevæger

din hjemegns grønne ærtemarker

men du ville nægte det

hvis jeg gerne ville have dig til at tro det.

Jeg står nu selv for resten.