Jagten på sandheden

Man er vel at betragte som en dynamisk hybrid af de steder og oplevelser, der er blevet én til del gennem et spændende og omsust liv.

Husker jeg tilbage, tager min løbebane sig ud som en sandhedens jagt begyndende i en møding, hvor jeg energisk, beslutsomt men til tider også febrilsk gravende har måtte bane mig vej uden om løgne og rådnende kæber fra svin. Alt sammen i mit vedholdende forsøg på at lokalisere en dråbe af selveste den kosmiske sæd.

Nærmere betragtet tog mit liv sin begyndelse på egnen omkring Frederiksborg slot. Det var på anden sal i den gamle gulkalkede bygning, at jeg oplevede mit entwurf til mødet med den kompromisløse autensitet. Der stod jeg så - fri af min sejrsskjorte - tom, blank, ren og glat som en alluminiumsgryde - parrat til at begynde livet og underholde verden.

Min hektiske og spændende rejse er igang og første gang man hører fra mig, er da jeg i en alder af 9 år som den yngste nogen sinde modtager Globetrotterfondens rejselegat på 100.000. kr.

Jeg afbrød min allerede på det tidspunkt lovende karriere inden for en udbredt ketsjersport af engelsk oprindelse og rejste til den græske ø Kryptos for at udforske mit indre univers.

Første gang mit univers løb ind i en konfrontationen med omverdenen var på det lille landsted, hvor jeg havde taget ophold. Jeg havde udviklet en vane som et resultat af min indre rensagning, der skulle få gennemgribende konsekvenser for min videre færden.
Tjenestepigen på stedet havde for vane at malke ejendommens ged, der stod tøjret uden for mit vindue, dette foregik hver morgen klokken 7. Her udspillede sig så et lille teater hvor jeg, idet hun kiggede op fra sit hverv pressede skaftet af min Headketsjer igennem en solmoden melon så det sprøjtede til alle sider. Hun var efterhånden indforstået med dette lille ritual, så det var først da gårdejeren opdagede hvad der foregik, at lejen endte.

De næste to år tilbragte jeg i en børnearrest på grænsen til Markedonien. Det var således her jeg kom til at kende til Nietzsches forfatterskab, men det er en anden historie. Og dog?

Da jeg omsider var genoprettet og blev løsladt, havde jeg udviklet det motto, der har fulgt mig lige siden: Det skal være slut med at sidde mellem døende fægtere og smaskende svin. Frigjort fra al midelmådighed knappede jeg atter min sejrsskjorte og susede videre ud i verden.

Da jeg var fyldt 15, var jeg med på min første verdensturne med et kendt rockband. De kunne bruge mig da de stod og manglede en leadguitarist og en mangearmet trommeslager. Jeg tog guitartjansen, da jeg havde havde lært at brænde en solo af, så det nærmest lød som et stykke pigtråd trukket gennem et stykke flamingopap. Folk besvimede på stribe så fedt lød det.

Dette bekendtskab sendte mig rundt i verden så forskellige steder som Malmø, London, Rom, Krakow og New York.
Det sidste sted lærte jeg livet at kende fra en helt ny vinkel; på højde med sammenkrøllede cigaretpakker, båret med vinden langs fortorvskanten indhyldet i saxofonsoloer langsomt sivende ud af sprækkerne på de gamle brown-stones. Jeg befandt mig ellers godt i det store æble, men med et cigaretforbrug på 80 stk. om dagen skulle min kurs atter ændres.

Under et længere restitutionsophold på kurstedet Ved Vejle Fjord, var jeg kommet til den erkendelse, at det var nødvendigt at give. Jeg satte således alt ind på at finde min Kunigunde - og det uanset hvor grim hun måtte være..

Hurtigt afviklede jeg min milliongæld i Vejle, blev skilt i en fart og satte med forventningens glæde og usikkerhedens gustne indsel mod egnen omkring det nordsjællandske slot.

Da jeg endelig som 22-årig mødte hende til en fest arrangeret af en rigmandssøn, hvis forældre aldrig var hjemme, var det som om alle de græske malkepiger og amerikanske sangerinder jeg havde forført langsomt blegnede - så smuk var hun!

Forløsningen var kosmisk - jeg havde nået bunden af mødingen og var kommet ren ud på den anden side.

Dette forhold har siden sendt mig ud på hidtil usete dybder og overflader, så det faktisk ikke længere er til at sige om jeg virkelig eksisterer længere.

I fald det sidste skulle være tilfældet er comeback'et altid en mulighed. Vær vis på det. Blot et enkelt lille skridt bagud og tilbage i centrifugen for at føje endnu et kapitel til i rækken af sandheder om mit livs historie.

Tak til alle der er blevet bestjålet undervejs.