Frem mod minderne

Ja, det er rigtigt,
hele livet søger jeg
gennem frigørelsen og kærligheden
på min vej videre ud af en åben trekant
efter de første store billeder, der åbnedes for mig.

Således må også jeg frem mod minderne.

Jeg husker alle detaljer
uden smerte og med sammenhænge tabt af syne.

Min detaljernes mytologi;
jeg genkender mig bagud
tiden kan ikke narre mig,
jeg får gang på gang ramt på den;
med visheden om duften af en skrivebordsskuffe,
en dåse hoppeler - blå med gult låg
eller æggebærerne og isskabet
eller med fornemmelsen af det nu forsvundne rum i Rørvig.

En slags tidens omvendte inerti
noget langt borte
så betydningsfuldt som de knitrende sort/hvide erindringerne fra Krigen
så offentlige som en film.

Men dette er er mine billeder.
Jeg starter en spiral, når jeg har lyst
og drejer mig ned i sandheden,
åbenbart ikke større end et punktum.