Mine tanker blæser

Som kugler af metal
blæser mine tanker afsted over asfalten
skramlende og tomme af tale,
isnende som sølvpapir mellem tænderne.

Som spændet i bæltets broer
står en anden verden
af balsam og musik
hvor sindet opløses
som min runkne hud
for længe under vandet
i badet af minderne fra min barndom.