I
nat brændte min hjerne
I nat brændte min hjerne
selv nåede jeg ud i sikkerhed.
Jeg stod diskret i udkanten
og i skæret fra flammerne så jeg
mine overophedede tanker gå op i lys lue.
Der var ingen røg og ilden døde
hurtigt hen.
Jeg sætter mig i det tynde, fine lag aske
og tænker alting fra begyndelsen
hvilken vidunderlig lettelse.
|