Skærbækskæbne

Du overlevede trefold,
og fra bagerste række spørger jeg så:
Flød du oven på sorgen?
Bar du savnet forlæns som en rygsæk på maven?
Kikkede du frem gennem en tom ramme?

Eller satte du af ?
Var alting anderledes dengang,
eller var alting det samme?

Ved du at livet er stort?
Du viste mig lidt, men fortalte mig alt,
du overlevede og levede,
og jeg er fuld af tak.